Læsekompasset sætter litteraturformidlere i stand til at yde kompetent rådgivning langt ud over egen erfaringshorisont – fordi de med Læsekompasset trækker på en helt ny type metadata og Læsekompassets teknologi.

Læsekompasset gør det muligt at finde litteratur ud fra de appelfaktorer, der betyder noget for den enkelte låner. Skal bogen være overraskende? Dyster? Filosofisk? Hæsblæsende? Kort? Eller minde om en konkret bog, brugeren tidligere har læst?

Med Læsekompasset kan rådgivningen tage afsæt i den enkelte låners smag og ønsker.

Med Læsekompasset bliver kvaliteten af bibliotekets litteraturvejledning mere ensartet. De biblioteker, der har testet Læsekompasset, melder tilbage, at både den nye og den erfarne litteraturvejleder bliver bedre formidlere med Læsekompasset.