Et abonnement på Læsekompasset omfatter ikke bare Læsekompasset for voksne, men også inspirationsværktøjet Buggi for børn.

Stemningsleg med emojier

Buggi er et værktøj for 8-12-årige og foreslår bøger, som passer til det enkelte barn. Ligesom i de voksnes Læsekompas er stemningen og læseoplevelsen i fokus. Buggi giver barnet mulighed for at gå på jagt efter spændende bøger, rare bøger, tænksomme bøger osv.

Det hele foregår på en intuitiv og legende måde, hvor emojier og interaktive figurer viser vej til bøger med den ønskede stemning, sværhedsgrad mv.

De allerbedste børnebøger fra jeres egen samling

Vi sætter Buggi op specifikt til hver af bibliotekets filialer. Ud fra et kernerepetoire af de allerbedste børnebøger, som børne- og skolebibliotekarer har udvalgt til Buggi, koncentrerer jeres version af Buggi sig derfor om at præsentere børnene for bøgerne på filialen. Barnet peges i retning af den rigtige hylde eller ledes videre til at reservere på bibliotekets hjemmeside.

Læs mere om Buggi her: https://buggi-pro.dk/ (åbner i nyt vindue)